04/03/2021

Mindshare åbner fremtidens bureau i Århus: PR, strategi og kreativitet er i fokus

Bureauet åbner den 1. marts med den tidligere envision og dentsu profil Anders Christiansen som grundlægger og Business Partner. Han får til opgave at etablere et fleksibelt og anderledes bureau i det jyske. Ambitionerne er tårnhøje og investeringen er langsigtet.

Mens størstedelen af branchen taler om krise, corona og nedskæringer, har Mindshare i al stilhed forberedt en længe ventet offensiv i vest. En offensiv, der nu lanceres med den stille ambition at gøre sig bemærket. Ikke bare i Jylland, men gerne i hele landet.

Efter det bedste år nogensinde for Mindshare kunne det virke oplagt at starte et klassisk bureau op i Århus. Men hvorfor gå tilbage, når vi har muligheden for at bevæge os fremad? Derfor lancerer vi nu vores bud på fremtidens bureau. Et konsulentstyret integreret bureau, som har fokus indenfor PR, reklame, medier og strategi,” siger Martin Ove Rasmussen.

Anders Christiansen, der er tidligere Strategic Director på envision, Client Director hos dentsu og senest har været Brandingkonsulent under eget navn, bliver Head of Mindshare Vest og Business Partner med opgaven at bygge bureauet op fra bunden.

Anders-Århus

Business Partner/Head of Mindshare Vest, Anders Christiansen

Et lille, hurtigt bureau i et marked af store kæmper

Mindshare Vest vil kombinere alt det gode ved at være en del af et stort netværk globalt og lokalt med det lille bureaus fleksibilitet og fart. Kontoret i Århus kommer i praksis til at fungere som et netværksbureau med stærke og erfarne konsulenter i centrum, der hver dag skaber forandring og forretning for kunderne uafhængigt af opgaven.

”Vi skaber et bureau, hvor seniorkompetence betyder +10 års erfaring. Hvor der ikke er lange komplicerede kontrakter, men derimod samarbejder baseret på fælles forståelse og tillid. Hvor teamet er lille, og præsentationerne korte og præcise. Hvor opgaven er kongen. Og projekterne altid kommer med en klar proces, en business case og en flaske champagne, når vi er færdige,” siger Anders Christiansen.

Mindshare i Århus har adresse i Europahuset sammen med de øvrige GroupM selskaber og vil naturligvis trække på både Mindshares og GroupMs mange og dygtige kompetencer i både Danmark og internationalt. Men ønsket er at forblive et lille og agilt team, der kan arbejde mellem siloerne og sammen med andre. Også kunderne.

”Hvis vi skal hjælpe vores kunder ud af siloerne og fokusere på det, der skaber vækst, er det nødvendigt ikke at tilføje endnu et lag af kompleksitet til ligningen. Vi skal udfylde hullerne i virksomhedernes egen organisation, løse problemerne sammen og være åbne overfor alle typer samarbejder, der bringer os hurtigere frem til mål,” siger Anders Christiansen.

Målet er sorte tal i 2022

Mindshare Vest kommer til at arbejde ud fra en 100% timebaseret forretningsmodel. Investeringen i Vestdanmark er langsigtet og derfor forventer Martin Ove Rasmussen heller ikke overskud før i 2022.

”Forretningsmodellen bag Mindshare Vest er ret enkel og det er vores ønske at være helt klare i vores mål. Vi går efter sorte tal i 2022 og samme høje kundetilfredshed som i resten af Mindshare i København. Vi er en succes i Vest, når det lykkes,” siger Martin Rasmussen,

Søger to nye partnere, der skal være med til at forme bureauet.

Mindshare skal fungere som en start-up og kommer til at blive drevet som én. Væksten skal komme ved at ansætte de rigtige folk, og give dem frihed til at lykkes. Anders Christiansen formulerer det således:

”Bureauet skal ikke kun skabes af mig, og derfor leder vi efter et par senior kollegaer og et par kunder, der kan være med til at forme bureauets fremtid. Helt konkret leder vi efter den bedste PR-konsulent i Danmark og en kreativ konsulent, der er ekspert i integrerede kampagner.”

For yderligere information:

Martin Ove Rasmussen
Nordic CEO
Telefonnummer: +45 31 67 44 10
E-mail: [email protected]

Anders Christiansen
Business Partner/Head of Mindshare Vest
Telefonnummer: +45 41 70 51 20
E-mail: [email protected]

Mindshare Denmark
    Mindshare Denmark