14/01/2020

Mest innovative bureau MyImage 2020

Mindshare har taget hul på 2020 med en flot Imageanalyse og en ny kreativ strateg ved bordet. Vi har indtaget positionen som det mest innovative bureau i Danmark, og vores nye Brand Strategic Partner Patrick Isaak, skal sikre at vi forbliver det. 

Læs her om MyImage resultaterne og vores nye kollega.
Høj kundetilfredshed

Høj kundetilfredshed har altid været et af vores strategiske fokuspunkter, og vi meget stolte af bedømmelsen ved dette års MyResearch Imageanalyse. Vigtige parametre som strategisk styrke, forretningsforståelse, resultatskabende og innovativ er et godt skulderklap. Resultater som matcher vores egne kundetilfredshedsundersøgelser i Vantage.  Det er helt afgørende for os konstant at være en værdiskabende partner for vores kunder, og derfor arbejder vi kontinuerligt med kompetenceudvikling, nye procedurer og tiltag, der sikrer endnu bedre løsninger for vores kunder.

Patrick Isaak er ny Brand Strategic Partner i Mindshare

I MyImage-analysen 2020 bliver det slået fast, at Mindshare er det mest innovative bureau i Danmark. Som Brand Strategic Partner skal Patrick Isaak sikre, at bureauet beholder den innovative førertrøje.
 
”Vi har et højt kreativt niveau. Nu handler det om, at vi skal løfte det strategiske niveau i vores kreative arbejde yderligere. Her er jeg overbevist om, at Patrick Isaak er den helt rigtige til netop det,” udtaler nordisk CEO for Mindshare, Martin Ove Rasmussen.
 
Erfaren brandstrateg
Det er en særdeles erfaren og kreativ brandstrateg, der slutter sig til Mindshare. Patrick Isaak har i en årrække været hos Saatchi & Saatchi. Først som tekstforfatter, senere kreativ direktør, administrerende direktør og til sidst nordisk kreativ direktør. Her arbejdede han med kunder som Carlsberg, Politiken, Danske Bank, Lego, P&G og Sony. Han var også medlem af Euro Creative Board i Saatchi & Saatchi.
 
De sidste 12 år har Patrick udviklet brandstrategier og -stories, kernefortællinger og kommunikationsstrategier for egne kunder. Derudover har han også fokuseret på koncept- og idéudvikling på vegne af både egne kunder og reklamebureauer.
 
Bedre forudsætninger for nye ideer
Især koncept- og idéudvikling glæder Patrick sig til at arbejde med i Mindshare. Han er interesseret i de processer, der både kvantitativt og kvalitativt højner udviklingen af ideer.
 
”Jeg vil skabe de bedste forudsætninger for ideer. Jeg hjælper mennesker med at få ideer med en systematisk tilgang til idégenerering, som jeg glæder mig til at bringe i spil hos Mindshare.”
 
For at bevare føringen som innovativt bureau vil Patrick Isaak arbejde med nye ideer flere steder hos Mindshare. Særligt ser han frem til at arbejde med dem på tværs af Mindshare’s kompetenceområder.
 
”Mindshare er et fantastisk kompetencecenter. Jeg vil gerne arbejde for at knytte kompetencerne endnu bedre sammen og udnytte, at vi er et integreret bureau. Jeg glæder mig til at deltage i udviklingen af løsninger, der integrerer dataindsamling, analyse, digitale ydelser og kreativitet på et højt niveau”, siger Patrick Isaak.
 
Mindshare Denmark
    Mindshare Denmark