17/12/2019

Vores julegave til PlanBørnefonden

Nu er julen over os. Det er den tid på året, hvor vi samles med vores nærmeste om traditioner, der spreder fællesskab og glæde. Det gør vi også hos Mindshare.
Traditionen tro, støtter vi organisationen PlanBørnefonden, der hjælper udsatte børn og unge i verdens fattigste lande.
 
I år går juledonationen til en indsats i Mali, hvor mange børn går i skole under dårlige forhold, der forringer undervisningen og forhindrer optimal hygiejne. Derfor skal årets donation bruges til at forbedre forholdene på en skole i landsbyen Sassadi i Mali. Her bliver to nye klasselokaler bygget, så eleverne kan få undervisning i trygge omgivelser, der sikrer bedre arbejdsforhold for både lærere og elever. Samtidig bliver hygiejneforholdene forbedret med nye og bedre toiletfaciliteter, der sikrer børnenes helbred, så de kan passe deres skolegang. Juledonationen bidrager til PlanBørnefondens ambition om at give fattige og udsatte piger i Mali muligheden for at skabe en lysere fremtid.
Mindshare ønsker dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mindshare
Mindshare Denmark
    Mindshare Denmark