Nyheder

Prisvindende digital storyteller gæster NextM

Ana Serrano NEXTM 2016

Ana Serrano er Chief Digital Officer på Canadian Film Centre (CFC) i Toronto og grundlægger af deres verdenskendte laboratorium CFC Media Lab, som har arbejdet med interaktiv storytelling siden 1997.

Serrano driver med andre ord den digitale transformation af CFC. Og hvad betyder det i praksis? At CFC bevæger sig fra at være en traditionel filmskole med fokus på analoge teknologier til at være en digital, transmedie-fokuseret organisation, der kombinerer udvikling af talent og acceleratorer med et kreativt produktionshus. I 2012 lancerede Serrano den første digitale underholdningsaccelerator IDEABOOST, der har skabt et unikt forum af entreprenører, investorer og folk fra underholdningsbranchen med det formål at skabe en fremtidssikret forretningsmodel for nutidens medier og lancere innovative ideer. 

IDEABOOST arbejder tæt sammen med flere medievirksomheder, og Ana Serrano fungerer som Managing Director for acceleratoren. Hun har initieret udviklingen af mere end 130 digitale medieprojekter, har været mentor for over 50 start-ups og har modtaget en række udmærkelser inklusiv ”Digital Media Trailblazing Award 2015” fra Academy of Canadian Cinema & Television.

Ana Serrano er en efterspurgt taler i USA og Canada og har blandt andet givet en TEDx talk, som du kan se her.

Vi glæder os til at byde Ana Serrano velkommen på scenen ved NextM sammen med blandt andet Brad Templeton, ekspert i selvkørende biler og verdens mest connectede mand Chris Dancy. Læs om alle talerne her

Vil du have en billet kan du købe den her