Nyheder

Mindshare redefinerer sig som bureau

Gennem de næste par måneder tager Mindshare egen medicin og lancerer en større kampagne i Dagbladet Børsen og på egne medier. Kampagnen skal udbrede kendskabet til, at vi har udviklet os til Danmarks første og eneste fuldt integrerede medie- og kommunikationsbureau.

Vi dækker i dag mange marketingdiscipliner under samme tag og integreret i samme organisation, som du normalt finder på forskellige bureauer. Det mener vi sparer projektledertid, øger reaktionshastigheden og skaber grundlag for mere sammenhængende løsninger.

Du kan se kampagnens forskellige annoncer ved at downloade PDF på denne side. 

Øvelse gør mester

Vi har nu øvet os i snart to år med at arbejde som et integreret bureau.

Vores kreative afdeling er vokset til et mellemstort reklamebureau. Vi optager hver femte plads på det første hold af branchens nye uddannelse ’Hybrid Agency Program’. Vi vinder integrerede kunder, men også direkte opgaver i vores forskellige specialafdelinger. Fra klassiske medieopgaver til internationale analyseprojekter, globale search aktiviteter samt udvikling af kreative koncepter. Den seneste bureau imageanalyse viste, at vores kunder, i højere grad end andre, synes vi er gode til at samarbejde med andre bureauer.

Det kan forekomme paradoksalt? Men verden har ændret sig. Man skal både være fleksibel, hurtig, omstillelig, samarbejdsvillig og have mange evner. Det er sådant et bureau, vi stræber efter at blive. Vi investerer kraftigt i nye kompetencer og uddannelse af medarbejdere. Og vi synes, at vi er kommet meget langt på kort tid.

Hvad betyder det for vores kunder?

Det kan betyde ingenting eller alting! Vi har frit valg på alle hylder og vil fortsætte med at gøre alt, der står i vores magt for at skabe resultater for vores kunder. Enten med udgangspunkt i de områder, som vi allerede i dag samarbejder omkring eller ved at høste fordelene i at samle flere ydelser hos os.

Uanset hvad, er vi overbevist om, at vores tværfaglige miljø og kultur beriger specialisterne til i højere grad at forstå deres del af det fulde billede – både internt hos os selv og sammen med kundernes øvrige bureauer.

Fast Forward Your Business