Nyheder

Mindshare Norge får Innovationsdirektør

Den 2. maj 2016 starter Kathrine Brøsholen i en nyoprettet stilling som innovationsdirektør hos Mindshare Norge. Det er et vigtigt strategisk træk, som skal sikre at bureauet ligger i fronten af den digitale udvikling. 

”Vores kunder skal opleve at Mindshare leverer den mest værdiskabende rådgivning, med innovative og effektorienterede kommunikationsløsninger. Og med Kathrine Brøsholen som innovationsdirektør forstærker vi fokus på det som bliver stadig vigtigere for vores kunder, nemlig udviklingen af sammenhængende og datadrevne kommunikationsløsninger” siger Mindshare Norges CEO Glenn Myklebust.

Fra mediehus til bureau

Kathrine Brøsholen kommer fra Schibsted, som Vice President, Sales Development, Strategy and Digital Transformation. Hun har gennem flere år udviklet Schibsteds salgsafdelinger med stærkt fokus på indsigt og den digitale transformation.

Glenn Myklebust er glad for, at have fået Kathrine med i teamet. ”Kathrines baggrund er perfekt for os, og hun brænder for datadrevet innovation og forretningsudvikling. Både hun og vi er optaget af at ligge i fronten af den teknologiske udvikling i branchen. Sammen skal vi udvikle Mindshare Norge til at blive endnu mere fremadrettede og bidrage til at øge kundens konkurrenceevne i morgendagens marked”.