Nyheder

Mindshare gør det kort og Komplett

Nye platforme, moderne forbrugere og digitale medier tørster alle efter ultrakorte formater, der kan formidle klar kommunikation uden at miste effekt eller at gå på kompromis med budskabet.

Den udfordring skulle eksempelvis håndteres i en skandinavisk TV-sponsorkampagne for onlineforhandleren Komplett, hvor det kreative arbejde er udført af Mindshare i samarbejde med Shoot Happens.

”Vi ville ikke bare smide et skilt og nogle produkter ind, som det så ofte sker, når der skal produceres korte formater. I stedet fortæller vi en underholdende historie, der skal kunne fungere på tværs af platforme”, udtaler Kenneth Kaadtmann, Kreativ Direktør hos Mindshare.

Udvikling af film til brug i Norden

Selvironien er bevaret fra tidligere Komplett film og resultatet blev nogle film, der fungerer på tværs af platforme og i forskellige længder. Filmene er produceret i både 5, 10 og 15 sekunders udgaver, så de kan køre som både TV-sponsorater, biografreklamer i Danmark, Norge og Sverige samt online pre- og postrolls.

“Det var en enormt spændende udfordring at lave film, der skulle kunne fungere i så korte formater, samtidigt med at de skulle bibeholde både fortælling og humor. I de tidligere kampagner har Komplett haft god tid til at formidle indholdet, og vi var opsatte på at undgå kompromisser, så vi ikke mistede brandets identitet eller den selvironiske tone-of-voice, som Komplett er kendt for”, siger Sune Svanborg Sørensen, instruktør og CEO i Shoot Happens.

Se filmene nedenfor:

Komplett Dansen

Komplett Rendezvous

Komplett Alenetid

Komplett Manden