Nyheder

Mindshare bliver partner med Hill+Knowlton i Danmark

Medie- og kommunikationshuset Mindshare bliver Hill + Knowlton Strategies repræsentant og partner i Danmark. 

Mindshare har de seneste år været på en længere rejse. En rejse, hvor Mindshare i dag er etableret som et integreret medie- og kommunikationsbureau. Affilieringen med Hill + Knowlton Strategies markerer endnu en miliepæl på denne rejse.

”Samarbejdet med Hill + Knowlton Strategies passer perfekt med Mindshares udvikling. Det harmonerer godt med WPP’s horisontale strategi, og så er det sidst men ikke mindst godt nyt for vores kunder. Medie- og kommunikationsrådgivning bliver nemlig en stadig mere kompleks størrelse,” siger Martin Rasmussen, CEO Mindshare Denmark & Nordics.

Hill+Knowlton Strategies (HKS) har indtil dato været en del af fusionsbureauet HALO, der blev etableret med Burson-Marsteller på det danske marked i 2017. HKS besluttede i juni i år at lukke bureauet og ændre positionen i Danmark efter en strategisk gennemgang af Hill+Knowlton Strategies’ forretninger.

HKS skal naturligvis være på det danske marked og vi har derfor over sommeren arbejdet på at finde en affilieret partner i Danmark. Det er et meget interessant match, hvor Mindshare’s integrerede setup supplerer vores stærke strategiske rådgivnings- og implementeringskompetencer,” siger Henrik Halvorsen, der er HKS nordisk chef og CEO i Norge.

Det er kommunikationsdirektør Thomas Mark, der sikrer patnerskabets integration i Mindshare, hvor discipliner og platforme i forvejen sameksisterer fuldt integreret. Også hos Thomas, der er tidligere PR direktør, er begejstringen tydelig.

Der er ingen tvivl om, at HKS’ stærke kompetencer og samlede erfaring inden for PR og kommunikation styrker Mindshare betydeligt. I partnerskabet med Hill + Knowlton kan vi udkomme endnu stærkere og på en måde, der passer i et stadigt mere kompliceret marked og samfund,” siger Thomas Mark, kommunikationsdirektør i Mindshare.

Samarbejdet er allerede i gang, og begge bureauer arbejder således på at flytte og integrere eksisterende kunder - og på nye projekter.

For yderligere information

Martin Rasmussen, Mindshare

D. +45 3167 4410

Martin.Rasmussen@mindshareworld.com

Thomas Mark, Mindshare

D. + 45 3031 7142

Thomas.mark@mindshareworld.com