Nyheder

A match made in Herning

En eftermiddag i Herning lagde grunden til et nyt samarbejde mellem JKE Design og Mindshare. Pej gruppen inviterede som flere gange tidligere til en saltvandsindsprøjtning fra Mindshare om ny viden og tendenser inden for marketingdisciplinen. Og marketingansvarlig Anita Barner Ibsen hos JKE Design blev inspireret.

”For JKE Design er ’det gode køkkenliv’ alfa og omega. Alt vores kommunikation skal have det som omdrejningspunkt. Vi har samtidig en vision om at blive 100 pct. digitale, så vi kan tage forbrugerne i hånden og følge dem hele vejen til butikken. Men det kræver et bureau, som kan skabe solide, digitale forbrugerrejser, der rammer plet hos dem, der har størst indflydelse. Og det fandt vi tilfældigvis den eftermiddag i Herning”, udtaler Anita Barner Ibsen, som er ansvarlig for marketing hos JKE Design.

Samarbejdet er allerede i gang med aktiviteter på tværs af forskellige digitale platforme, men partnerne graver samtidig videre ned i købernes beslutningsproces, så både medier og budskaber kan blive optimeret yderligere. Forudsætningerne er til stede for at endnu flere kan få glæde af det ’gode køkkenliv’ med JKE Design og Mindshare.

Om JKE Design:
JKE Design ligger stadig på den samme adresse i Jerslev, hvor det hele startede i 1970 af en ung innovativ tømrer og kærligheden til håndværket kendetegner den dag i dag JKE Design. Virksomheden forener håndværket med moderne produktion, og medarbejderne sætter en ære i at levere en god håndværksmæssig kvalitet. JKE Design har siden 2000 været en del af den svensk-ejede Ballingslöv International koncern, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.

Kontakt for yderligere information:

JKE Design
Anita Barner Ibsen
Marketingansvarlig
40 45 47 35
anibs@jke-design.dk

Mindshare
Verner Bager
Strategidirektør
27 79 01 82
verner.bager@mindshareworld.com