Nyheder

Blogmindshare.dk nomineret til Årets Bedste Blog

Blogmindshare.dk

Mindshares populære blogmindshare.dk der månedlig har flere tusinde læsere er nomineret til Årets Bedste Blog i kategorien "Kommunikation". Bag blogprisen står Aros Business Academy, og formålet med prisen er at hædre de mange talentfulde danske bloggere, der giver mening, viden og inspiration til masser af danskere. Det er første år at blogprisen gives, og vinderen findes ved afstemning. Vil du give vores blog din stemme, kan du gøre det her. Afstemningen afsluttes torsdag den 29. oktober.

I Mindshare er vi er mægtig stolte af nomineringen. Vi gør os umage med at skrive blogindlæg med nyheder inden for tendenser og muligheder på medie- og kommunikationsmarkedet. Og vi søger hele tiden mod at opdatere og udvide vores vidensfelt, samt formidle det til vores kunder og markedet. Vi gennemfører egne analyser, som skaber ny viden og samarbejder desuden med vidensformidlere, meningsdannere og eksperter.