Nyheder

Reklamespot kan redde liv

Ny reklamefilm om radon fra Realdania giver håb om, at de 300 årlige dødsfald i Danmark kan sænkes, efter pilotkampagnens lovende resultater

På trods af at radon dræber flere mennesker årligt end der omkommer i trafikken, tager danskerne ikke truslen alvorligt. Det skal en kampagne fra Realdania gøre noget ved. Mindshare er valgt som kommunikations- og mediebureau på opgaven og reklamefilmen er udviklet af Mindshares kreative afdeling og produceret af Shoot Happens.

Offentlige kampagner kørt tidligere, har forsøgt at lære befolkningen om radon, ud fra en forudsætning om at manglende viden er problemet.

Radon er let at ignorere. Gassen er usynlig, de skadelige påvirkninger viser sig først efter 10-15 år og lungekræft tilskrives normalt rygning. Men handler det om vores børn er det svært at lukke øjnene,” siger Verner Bager, Strategic Director, Mindshare

Med børnefamilier som målgruppe og et ønske om at tale til forældreansvaret gik den kreative udvikling i gang.

 “Vi ønskede at lave en film, der minder os om, hvor skrøbeligt livet er. Og som bunder i den grundlæggende indsigt, at vi vil gøre alt for at beskytte vores familie – derfor er det meget foruroligende når noget truer os, der hvor vi føler os mest sikre, nemlig i hjemmet.” siger instruktør og CEO, Shoot Happens, Sune Svanborg.

Den færdige reklamefilm blev testet via Gallup og efterfølgende kørt som en del af en pilotkampagne på Bornholm.

Aldrig før har vi testet en film, der scorer så højt på budskabsforståelse. Hovedbudskabet og de 4 underbudskaber, når alle op over 80 på en 0-100 skala. Vigtigere er, at 55% i målgruppen får lyst til at foretage en radonmåling. Blandt alle testede kampagner i GroupM er købsappellen på 20% i gennemsnit” siger Nana Frydensberg, Senior Business Planning Manager, Mindshare.

Kampagnen har kørt på Bornholm i fire uger og de gode resultater fra pre-testen gentages i pilotkampagnen. Det er lykkedes at få bornholmerne til at tage radon alvorligt. 3 ud af 10 bornholmerne overvejer nu at teste for Radon og 3% af enfamiliehusene har investeret i et testkit til 500-1000 kroner.

Se filmen her