Om os

Mindshares 10 bud om effektiv kreativitet

Reklamebureau

1. Find indsigten først

God kommunikation bygger altid på indsigt i hvem målgruppen er, hvordan markedet er, og hvem det er vi arbejder for.

2. Tænk medieuafhængigt

Forbrugere tænker ikke i medier. Så hvorfor skulle vi gøre det? Derfor fokuserer vi først på problemstillingen og vælger de rigtige medier at eksekvere i bagefter.

3. Engager og involver målgruppen

Målgrupper, der keder sig, finder på noget andet at lave. Målgrupper, der engagerer sig, fortæller om det til deres venner.

4. Få målgruppen til at sprede budskabet

Så behøver mediebudgettet heller ikke være så stort for at skabe en kolossal effekt. Anbefalinger fra venner er til enhver tid mere troværdige end reklamer.

5. Bevar nysgerrigheden

Verden udvikler sig kolossalt hurtigt. Teknologien, den sociale interaktion og vores kulturforståelse ændrer sig hele tiden. Hvis ikke vi følger med, kan vi heller ikke klæde vores kunders kunder ordentligt på.  

6. Kunden har ikke altid ret

Men det har vi heller ikke. Så når tvivlen melder sig, er det godt at huske på, at vi sidder i et hus omgivet af kompetente mennesker, der kan perspektivere tingene og komme med konstruktivt input.

7. Tænk som en start-up

Uanset hvor godt det går, så lader vi som om, vi lige har startet reklamebureauet. Ingen er mere forandringsvillige, fleksible, energiske og sultne end en nystartet virksomhed.

8. Vær adaptive

Tilpas løbende aktiviteter og kampagner så resultaterne forbedres. Vi har mere data tilgængeligt end nogen sinde før, brug det. Dashboards der følger udvikling i realtime så man kan reagere hurtigt og skabe resultater. Datadreven kreativtet i the Loop er Mindshares svar.

9. Relevans

Opmærksomheden overfor reklame i traditionelle medier er faldende, mens irritationen stigende. Det handler om at være relevante og om at udvikle noget målgruppen kan bruge til noget. Det handler f.eks om at starte samtaler eller tilbyde relevant “værktøj” (Marketing as a service).

10. Resultater

Det handler om resultater. Om at styrke brands, øge kendskab, skabe preferencer, drive salg og skabe loyalitet.